Smykkevirksomheden Pandora flyttede i sommeren 2016 ind i helt nye lokaler på Havneholmen i København. Her har Bystrup Arkitekter og Designere projekteret knap 14.000 kvadratmeter kontor- og kælderlokaler for bygherren Skanska. Domicilet består af to bygninger i hver seks etager, som forbindes af en glasmellembygning i alle seks etager til ét samlet domicil med plads til i alt 550 medarbejdere.
Projektet er designet med fokus på optimering af energiforbrug og indeklima. Det viser sig ikke mindst i valget af byggeløsninger, hvor man er gået efter at sikre maksimal udnyttelse af dagslyset og dermed minimere behovet for kunstig belysning og opvarmning.
Diffus ventilation reducerer støj og frisk luft uden træk
Her udgør Rockfon Blanka akustikloftet i kontorområderne en af projektets væsentligste løsninger. Akustikpladernes matte hvide overflade har et lysrefleksionsindeks på over 87 procent, så dagslyset trækkes længere ind i bygningen. Samtidig giver de en ikke-blændende spredning af dagslyset rundt i bygningen. Det betyder alt i alt, at behovet for kunstig belysning er markant reduceret.
Derudover er loftet udført med diffus ventilation, så hele loftsfladen fungerer som ét stort indblæsningsarmatur, hvor den friske luft langsomt siver ned igennem hele overfladen. På den måde elimineres behovet for synlige armaturer, og man sikrer det nødvendige luftskifte helt uden generende støj og træk.
- Det er en meget stilren løsning, hvor rumlighed, indretning og materialer er optimeret således, at både lyd, luft og lys i bygningen giver et fantastisk arbejdsmiljø for de ansatte, forklarer Henrik Skouboe, der er projektchef hos Bystrup Arkitekter og Designere.
- Løsningen med diffus ventilation skaber en loftsflade, der fremstår langt mere ensartet end standardlofter med synlige indblæsningsarmaturer. Den sparer også byggehøjde, da der ikke er behov for plads til store ventilationskanaler, og det betyder, at du fx kan projektere med større vinduesarealer end ellers, supplerer salgsdirektør hos Rockfon Thomas Vilmar.
Pandora København
Havneholmen 17-19,
1561 København
Danmark
Book fremvisning af diffus ventilation i showroom