order-bucket

Kategori

Akustik

Derfor er akustikken i et miljø vigtig

Støj er lydenergi, der kan påvirke menneskers fysiske og mentale trivsel. Brugen af lydabsorberende materialer mindsker lydrefleksionen og skaber et behageligt indeklima.

Akustiske stenuldsplader

Stenuld er fra naturens hånd et meget lydabsorberende materiale, der giver vores loft- og vægløsninger nogle fortræffelige akustiske egenskaber.  Det gør det muligt at opnå høj akustisk komfort med en elegant og glat overflade. Rockfon produkternes akustiske egenskaber er testet af uafhængige og certificerede laboratorier.

  • I skoler kan eleverne ikke høre op til 70 % af konsonanterne, når læreren taler(1)
  • På sygehuse har støjdæmpning meget stor betydning for patienternes helbredelse, da "uønsket lyd" kan forhøje patienternes hjertefrekvens, blodtryk og åndedræt(2)
  • På kontorer mener 70 % af de ansatte, at de ville være mere produktive, hvis deres omgivelser var mindre støjende(3)

1) "Speech Intelligibility in Classrooms", et forskningsprojekt gennemført af Department of Building Engineering & Surveying på Herriot-Watt University i Edinburgh
2) Health Technical Memorandum 08-01: Acoustics
3) Julian Treasure, Sound Business, 2007

Hvordan opfører lyden sig i et rum?

Når en lydbølge rammer en overflade, reflekteres en del af energien tilbage, en anden del absorberes af materialet, og resten transmitteres igennem materialet. Hvor god lydabsorptionen er i et rum, afhænger af rummets form og de anvendte materialer.

Stenuld har fra naturens hånd fremragende lydabsorberende egenskaber.

Korrekt afpasset lydabsorption

  • Lydabsorption begrænser lydtryksniveauet i et rum, så der skabes behagelige omgivelser, hvor folk kan koncentrere sig og arbejde produktivt uden støjrelateret irritation eller stress.
  • Det øger taleforståeligheden og gør det nemmere at følge med i præsentationer og samtaler.
  • Det reducerer efterklangstiden (ekkoet) og ikke mindst Lombard-effekten, hvor lydniveauet stiger ukontrolleret i et rum, fordi folk taler højere og højere for at blive hørt, indtil alle råber.
Hvor meget lyd transmitteres fra et rum til et andet?

Vores stenuldslofter kan begrænse transmissionen af uønsket lyd imellem to lokaler. Total lydisolering imellem tilstødende rum udtrykkes ved værdien Dn,f,w, samt R'w eller DnT,a. Den angiver, i hvor høj grad den samlede konstruktion (skillevægge, loft, gulv og alle samlingerne) kan forhindre, at der overføres lyd igennem luften og byggeelementerne. Jo højere værdien er (i dB), jo bedre er lydisoleringen.

Nogle myndigheder foreskriver et niveau på minimum 35-45 dB mellem kontorer og 50-60 dB mellem boliger. Masse, lufttæthed og absorptionsevne er de primære egenskaber, der afgør, hvor lydisolerende et materiale er. Masse, lufttæthed og absorptionsevne er de primære egenskaber, der afgør, hvor lydisolerende et materiale er.

Trinlydsisolering mellem etager er et udtryk for en konstruktions evne til at isolere lyde, der kommer fra f.eks. fodtrin eller døre, der smækker. Den beskrives ved trinlydsniveauet L'nT,w og måles i dB. Jo lavere værdien er, jo lavere er lydtryksniveauet, og jo bedre er trinlydsisoleringen. Forskrifterne tillader normalt højst L'nT,w (L'nT(Tmf,max),w i skoler) på 60 dB i klasseværelser og kontorer.


Sådan overføres lyd mellem to tilstødende rum

Rockfon stenuldslofter kan begrænse lydudveksling mellem to lokaler.

Forbedret lydisolering

  • Alle vægge og lofter begrænser i et vist omfang lydudvekslingen fra et rum til et andet.
  • Anvendelsen af byggematerialer med gode lydisolerende egenskaber giver en højere grad af privathed og diskretion.
  • Lydisolering bidrager til et lavere lydtryksniveau i tilstødende rum, så der skabes mere behagelige omgivelser, hvor alle bedre kan koncentrere sig.
Hvad fortæller lydtryksniveauet?

Lydtryksniveauet fortæller, hvor høj lyden er i et rum. Eksponering for et vedvarende højt lydtryksniveau eller høje lyde kan med tiden være sundhedsskadeligt.

Det gennemsnitlige lydtryksniveau er vigtigt i alle miljøer – fra fabrikker til børnehaver. EU har defineret 85 dB (A) som den maksimale støjbelastning, og i nogle lande må lydtrykket ved offentlige arrangementer som f.eks. koncerter ikke overskride 96 dB (A).

Lydtryksniveauet i et rum afhænger af, hvor kraftig lydkilden er, rummets form og mængden og kvaliteten af de lydabsorberende overflader.

Kilde: USA's Department of Labor, Occupational Safety and Health Administration

Industrimiljøer har meget ofte et højt lydtryksniveau og kræver særlig regulering af akustikken. Rockfon tilbyder et udvalg af løsninger, f.eks. kraftigt absorberende lofter, bafler eller vægabsorbenter. Lydtryksniveauet angiver, hvor høj lyden er i et rum. Eksponering for et vedvarende højt lydtryksniveau eller høje lyde kan med tiden være sundhedsskadeligt. Lydtryksniveauet angiver, hvor høj lyden er i et rum. Eksponering for et vedvarende højt lydtryksniveau eller høje lyde kan med tiden være sundhedsskadeligt.

Hvad er efterklangstid?

Den vigtigste faktor ifølge alle forskrifter er efterklangstiden. Den defineres som den tid, lydtryksniveauet er om at falde til 60 dB under det oprindelige niveau.

I de fleste tilfælde giver en kort efterklangstid større akustisk komfort. I visse situationer, f.eks. til koncerter eller konferencer kan det imidlertid være nødvendigt med en længere efterklangstid for at sikre en god lyd.

Efterklangstiden afhænger af rummets størrelse og form samt af mængden, kvaliteten og placeringen af absorberende overflader i rummet. Jo større lydabsorption der er i rummet, jo kortere er efterklangstiden.

Hvad er taleforståelighed?

Taleforståelighed er et udtryk for, hvor nemt det er at høre og forstå tale i et rum. Den hænger nøje sammen med efterklangstiden.

Taleforståeligheden påvirkes af mange faktorer, f.eks. talesignalets styrke, hvilken retning lyden kommer fra, mængden af baggrundsstøj, efterklangstiden i rummet og rummets form.

Taleforståelighed udtrykkes normalt ved en STI-værdi (Speech Transmission Index) på en skala fra 0 til 1. I et klasseværelse skal taleforståeligheden f.eks. helst være over 0,6. En anden og mere forenklet (hurtigere) måde at måle taleforståelighed på er RASTI (Rapid Speech Intelligibility Transmission Index).

Hvad er lydisolering?

Total lydisolering angiver, i hvor høj grad et rum (skillevægge, loft, gulv og alle samlingerne) kan forhindre, at lyd overføres igennem luften og byggeelementerne.

Total lydisolering imellem tilstødende rum udtrykkes ved værdien DnT,w, R'w eller DnT,A. Jo højere værdien er (i dB), jo bedre er lydisoleringen. Masse, lufttæthed og absorptionsevne er de primære egenskaber, der afgør, hvor lydisolerende et materiale er. I EU anbefales typisk et niveau på minimum 35-45 dB mellem kontorer.

Sådan opleves det af rummets brugere:

30 dB (A)
En samtale i det tilstødende rum kan tydeligt høres og forstås

40 dB (A)
En samtale i det tilstødende rum kan høres, men ikke forstås

50 dB (A)
Lyden i det tilstødende rum kan ikke høres

Trinlydsisolering

Trinlydsisolering imellem etager er et udtryk for en konstruktions evne til at dæmpe lyde, der kommer fra f.eks. fodtrin. Den beskrives ved trinlydsniveauet L'nT,w og måles i dB. Jo lavere værdien er, jo bedre er trinlydsisoleringen. Forskrifterne tillader normalt maksimalt en L'nT,w-værdi på 60 dB i klasseværelser og kontorer.

Hvad er de vigtigste lydabsorptionsindikatorer?

Lydabsorption måles ved hjælp af lydabsorptionskoefficienten alpha (α), der har en værdi på mellem 0 og 1.00. Nul betyder ingen absorption (total refleksion), og 1.00 betyder total absorption af den indkommende lyd. Denne koefficient anvendes til at beregne de almindeligt anvendte lydabsorptionsindikatorer, som forklares nedenfor:

Vægtet lydabsorptionskoefficient (αw)

Alpha W eller αw beregnes i henhold til ISO 11654 ved at benytte de praktiske lydabsorptionscoefficientværdier αp ved standardfrekvenserne og sammenligne dem med en referencekurve. αw anvendes af alle leverandører af nedhængte lofter i Europa.

Stenuld, som anvendes i Rockfons produkter, har de bedste egenskaber sammenlignet med mange andre materialer.

Ækvivalent lydabsorptionsareal (Aeq)

Lydabsorptionsevnen for flåder og bafler bestemmes ved hjælp af det ækvivalente lydabsorptionsareal Aeq udtrykt som m² pr. objekt. Værdien Aeq måles i henhold til ISO 354. Det er arealet af en fiktiv absorberende flade αw = 1,00, som bør absorbere samme mængde lyd som den testede flåde eller baffel. Der findes ikke et standardiseret "vægtet" ækvivalent lydabsorptionsareal, og man kan derfor bedst sammenligne et plant loft og et loft med flåder eller bafler ved at beregne efterklangstiden i hvert rum og i den enkelte situation.

Rockfon flåder og bafler giver en høj lydabsorption i rum, hvor nedhængte modullofter ikke er hensigtsmæssige.

Absorptionsklasser

Den internationale standard ISO 11654 inddeler absorptionsevnen i fem klasser – absorptionsklasse A til E. Her sammenholdes αp-værdierne med en række fastlagte referencekurver. Da hver referencekurve spænder over et ret stort spektrum, giver absorptionsklasserne kun en generel indikation af materialets absorptionsegenskaber.

Mange Rockfon lofter har en lydabsorptionsevne i klasse A.

NRC-værdi (Noise Reduction Coefficient)

NRC-værdien beregnes i henhold til ASTM C423, hvorved der opnås en etcifret klassificering af lydabsorptionen (højere værdi = bedre lydabsorption). Den udgør middelværdien af den målte lydabsorptionskoefficient αs ved frekvenserne 250, 500, 1000 og 2000 Hz. NRC giver en lige vægtning på tværs af frekvensområdet og er derfor ikke så nøjagtig som αw.

Hvad er de vigtigste lydisoleringsindikatorer?

Lydisolering fra rum til rum

Dn,f,w-værdien bestemmer den langsgående lydisolering, som loftet giver mellem to rum. Jo højere Dn,f,w-værdi, jo bedre er lydisoleringen fra rum til rum. Dn,f,w-værdien er i praksis det samme som den tidligere anvendte Dn,c,w-værdi.

Dn,f,w anvendes af akustikere til beregning af den totale lydisolering DnT,w (R'w; DnT,A) imellem tilstødende rum.

Direkte lydisolering

Den direkte lydisolering i dB, der udtrykkes ved hjælp af lydreduktionsindekset (Rw), angiver reduktionen af den lyd, der trænger igennem det nedhængte loft.

Lofter med et højt lydreduktionsindeks, Rw, er med til at forhindre, at støj fra installationer i teknikkanaler trænger ned i rummet.

C- og Ctr-værdier

For at vurdere lydisoleringens effekt under specifikke forhold angiver laboratorier Dn,f,w eller Rw suppleret med C- og Ctr-værdier. C er en korrektionsfaktor for tale, musik, radio, tv, legende børn m.m. Ctr er en korrektionsfaktor for trafikstøj. Jo lavere C- og Ctr-værdierne er, jo bedre.

Hvilken effekt har lydabsorptionen på lydisoleringen fra rum til rum?

Der er en stærk synergi mellem lydabsorption og den måde, lydisoleringen fra rum til rum opleves på i praksis. Denne effekt er ikke afspejlet i Dn,f,w-værdien, som måles på laboratorierne. Ved samme Dn,f,w-værdi vil et loft med en høj lydabsorption resultere i et lavere lydtryk i det rum, lyden overføres til.

Loftet med den højeste αw-værdi vil bedre kunne sænke lydtrykket både i det rum, lyden kommer fra, og i det rum, lyden overføres til. Lydabsorptionens indvirkning på det oplevede lydtryksniveau kan beregnes og er blevet bekræftet ved målinger på installationsstedet.

 Med en identisk Dn,f,w-værdi (her 44 dB) giver et loft med høj absorptionsevne et lavere lydtryksniveau end et loft med lav absorptionsevne.

Rockfon dB-sortimentet

Vores dB-sortiment er udviklet til at blokere for lyd, der overføres fra rum til rum med en unik kombination af fremragende lydisolering og lydabsorption i en og samme loftplade.

Brand

Hvordan forebygger stenuld spredning af brand?

Stenuld er den sikre kerne i alle Rockfon produkter. Stenuld er fremstillet af basalt, som er et naturligt ikke-brændbart materiale.

Rockfon har investeret massivt i brandprøvning og relateret produktudvikling.



Forskellige materialers egenskaber i henhold til standardkurven for brandmodstandstand, ISO 834. For at forebygge brand og dens altødelæggende konsekvenser er der indført to europæiske brandklasser, der gælder for byggematerialer:

Reaktion ved brand

Brandmodstandsevne

Hvordan klassificeres et materiales antændelighed?

EU's kriterier for materialers reaktion på brand (EN 13501-1) vurderer et materiales antændelighed, varmeafgivelse, flammespredning, røgudvikling, udslip af giftige gasser, flammende dråber/partikler og/eller en kombination af disse sikkerhedsaspekter.

A1 er den højeste klassificering. Produkter i klasse A1 bidrager ikke til udvikling og spredning af brand. De udvikler hverken røg eller flammende dråber.

De fleste Rockfon lofter har klassificeringen A1.

Hvad fortæller brandmodstandsevnen?

Brandmodstandsevnen fortæller, hvor mange minutter en bygningsdel kan holde ilden tilbage og forhindre den i at trænge fra et rum ind i et andet.

Der måles tre kriterier:

R: Bæreevne
E: Integritet
I: Isolationsevne

Stenuldens brandhæmmende egenskaber sikrer, at Rockfon loftplader har en fremragende brandsikkerhed.

Indeklima

Hvordan påvirker Rockfon produkterne indeklimaet?

Selv om vi ikke kan kontrollere kvaliteten af udeluften eller ventilationen, kan vi sikre, at vores produkter bidrager positivt til indeklimaet, uanset hvor de installeres.

  • Alle vores produkter opfylder E1-klassificeringen, som garanterer, at de overgår EU's krav om afgivelse af formaldehyd.
  • Et repræsentativt udvalg af vores produkter har opnået det danske indeklimamærke og det strenge finske indeklimamærke M1. Det viser, at de overgår de lovmæssige krav vedrørende udledning i indendørsmiljøer.
  • Visse af vores produkter er klassificeret som ISO 5 eller bedre og opfylder kravene vedrørende partikelemissioner i renrum.
  • Vi anvender ikke fotokatalysatorer, da videnskabelige undersøgelser har vist, at de kan medvirke til sekundære emissioner, som kan være sundhedsskadelige. (WHO 1989, Wolkoff et al. 1997).

Hvorfor er lysrefleksion vigtigt for indeklimaet?

Dårlig belysning kan medføre overanstrengte øjne, træthed og hovedpine, hvilket igen kan nedsætte arbejdspræstationen, især hvis arbejdet foregår ved f.eks. computere Da denne type arbejde er helt almindelig i dag, får belysning sandsynligvis få en stadig større betydning for synet og medarbejderes præstationer på arbejdet. Lys er vigtigt for vores trivsel og præstationsevne.

Kvaliteten af moderne kunstig belysning er blevet bedre, men det mest behagelige og billigste lys er stadig det, der kommer fra solen. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt og suppleres derfor ofte med kunstig belysning. Det er således ikke kun mængden af lys, men også lysets kvalitet, der er vigtig. Begge dele skal tilpasses efter arbejdsforholdene i rummet. Et lofts evne til at reflektere lyset gør ikke kun elregningen mindre, men forbedrer også lysforholdene i rummet. Ud over sollys og kunstig belysning kan vi skelne mellem direkte og indirekte lys. Direkte lys kastes direkte på den flade, der skal belyses, mens indirekte lys er resultatet af refleksion. Da loftet er den største synlige flade i et rum, er det vigtigt, at loftets lysrefleksion er så høj som muligt, så lyset kan udnyttes effektivt.

Et loft med den rette kombination af en høj lysrefleksion og en god diffusionsevne giver en ensartet og præcis spredning af lyset i et rum og mindsker behovet for lysarmaturer.

Loftpladers termiske isolationsevne

Med en bedre termisk isolering af en bygning kan man reducere CO2-emissionerne på en rentabel måde. Det er et umiddelbart opnåeligt mål i kampen mod klimaændringer. Isolering reducerer det unødige spild af fossile brændstoffer, der sker i bygninger i dag, hvilket udgør 40 % af energiforbruget i EU og USA og er en væsentlig kilde til menneskeskabte CO2-emissioner. Udviklingslandene, som kæmper med energifattigdom og luftforurening, har også et behov for bygninger, der spilder mindre energi og udleder mindre CO2.

Selv om vores produkter primært er udviklet til akustiske løsninger, er der også situationer, hvor fordelene ved den naturlige termiske isoleringsevne i ROCKWOOL råmaterialet, som udgør en væsentlig del af Rockfon loftpladerne, kan udnyttes effektivt.

Det gælder f.eks. for indkøbscentre med p-kældre, bygninger med fladt tag og ældre bygninger med kolde kældre. Her skal Rockfon loftet opfattes som en del af den samlede termiske isoleringsløsning, hvor der tages højde for bygningsfysikken (f.eks. kondensation, forebyggelse af kuldebroer osv.). Vi tilbyder produkter, der er udviklet specielt til termisk isolering kombineret med lydabsorption.

Rengøring og hygiejne

Kan Rockfon loftplader og vægabsorbenter rengøres?

Alle vores lofter kan støvsuges med en blød børste.

Enkelte lofter, f.eks. Rockfon Blanka®, som har en overflade med mikrostruktur, kan rengøres med en fugtig klud eller svamp.

Rockfon® MediCare® Plus og Rockfon® MediCare® Air har en slidstærk og stærkt vandafvisende overflade, der kan tåle fortyndede opløsninger af ammoniak, klor, kvaternær ammonium og brintoverilte. De kan også desinficeres to gange årligt ved damprens efter en procedure, der er defineret af eksperter, og med en moppe, der er egnet til overfladen.

Yderligere oplysninger om produkternes rengøringsegenskaber kan findes i produktsektionen.

Kan stenuld danne grobund for mikroorganismer?

Vores loftplader er fremstillet af vandafvisende stenuld. Stenuld danner ingen grobund for følgende mikroorganismer (testet i henhold til JIS Z 2801:2000, ASTM C 1338-96 og NFS 90-351:2013):

  • Escherichia coli
  • Staphylococcus aureus
  • Methicillinresistent staphylococcus aureus (MRSA)
  • Stachybotrys chartarum
  • Penicillium brevicompactum
  • Alternaria tenuissima
  • Aspergillus Brasiliensis
  • Sporobolomyces roseus
  • Rhodotorula rubra

Rockfon MediCare sortimentet har fire niveauer af hygiejnerelaterede produktegenskaber (Rockfon MediCare Standard, Rockfon® MediCare® Plus, Rockfon MediCare® Air® og Rockfon® MediCare® Block), som er udviklet til at opfylde kravene i zoner med forskellige grader af infektionsrisiko inden for sundhedssektoren.

Alle Rockfon MediCare produkter opfylder kravene om lave partikelemissioner og er renrumsklassificeret i henhold til ISO 5 eller bedre (ISO 14644-1).

Slagfasthed

Kan Rockfon lofter og vægabsorbenter holde til mekaniske påvirkninger?

Sammen med lydabsorption er byggematerialers slagfasthed en vigtig faktor i skoler og sportshaller. Lofterne i disse områder skal kunne holde til hårdhændet brug og slitage samt hyppig demontering.

Nedhængte lofters slagfasthed testes i henhold til EN 13964:2014, bilag D, som vurderer det samlede loftsystem (loftplader og alle skinnesystemets komponenter). Standarden definerer tre slagfasthedsklasser:

  • Lofter i klasse 1A bør installeres i sportshaller til kraftigt belastende boldspil.
  • Lofter i klasse 2A kan installeres i idrætscentre, hvor der foregår mindre belastende sportsaktiviteter, samt i kraftigt belastede områder på skoler.
  • Lofter i klasse 3A kan installeres i rum, hvor lofterne skal opfylde grundlæggende krav om slagfasthed, f.eks. klasseværelser, gangarealer på skoler m.m.

Testproceduren for slagfasthed viser et lofts evne til at modstå momentvise stød fra bolde under normale omstændigheder i en sportshal.

Rockfon® Boxer™ lofter har en forstærket overflade og således en fremragende mekanisk modstandsevne. Den højeste slagfasthed opnås med Rockfon System OlympiaPlus A Impact 1A.

Bæredygtighed

Rockfon og bæredygtighed

Ligesom i resten af ROCKWOOL koncernens produktprogram udspringer alt, hvad vi gør, i vores målsætning om at udnytte de naturlige egenskaber i sten til at skabe værdi i vores moderne hverdagsliv.

Vores produkter hjælper vores kunder og deres lokalsamfund med at håndtere udfordringerne i det moderne hverdagsliv, idet de tilfører komfort, sikkerhed og ressourceeffektivitet. Sten er det hovedråstof, vi bruger til at producere vores stenuld, og som udgør fundamentet for vores forretning.

Vi tilstræber konstant at hjælpe vores kunder med deres ambitioner om bæredygtighed, uanset om de ønsker at certificere hele deres bygning som bæredygtigt byggeri eller har et mere specifikt fokus på f.eks. cirkularitet, lave emissioner, indeklima eller ansvarligt materialevalg.

Vi dokumenterer og kommunikerer åbent om vores produkters bæredygtige profil i bæredygtighedsdeklarationer, der er udarbejdet i henhold til de vigtigste ordninger inden for bæredygtigt byggeri, samt vores miljødeklarationer.

CE-mærkning

Hvilke produktegenskaber deklarerer Rockfon i forhold til CE-mærkning?

Kunderne skal kunne stole på de egenskaber, loftproducenterne deklarerer. Det er formålet med CE-mærkningen. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har indført standarden EN 13964 for nedhængte lofter, som har været et krav siden 1. juli 2007.

Formålet med standarden er at gøre det nemmere at sammenligne nedhængte lofter. I standarden defineres derfor  produktegenskaber, som kan eller skal deklareres på produkternes mærkater og i produktdokumentationen. For at informere vores kunder bedst muligt har vi udvalgt et stort antal parametre, som vi i dag deklarerer for alle vores CE-mærkede produkter. Vi deklarerer ikke kun de påkrævede egenskaber som reaktion ved brand og afgivelse af formaldehyd, men også lydabsorption, bøjningstrækstyrke, holdbarhed og termisk isolering og oplyser vores kunder om værdier for lysrefleksion, slagfasthed og lydisolering, hvor det er relevant.

Alle vores loftplader, for hvilke det er relevant, har siden oktober 2005 været CE-mærket på alle vores fabrikker i Europa. Derudover har vi valgt det højeste risikovurderingsniveau
i henhold til AVCP, nemlig niveau 1. Det betyder, at en uafhængig certificeringsorganisation – Belgian Construction Certification Association (BCCA) – har verificeret vores indledende typeprøvningsprogram og løbende overvåger vores produktdokumentation og produktionsfaciliteter. Alle deklarerede AVCP 1- og 3-værdier er testet og verificeret af uafhængige og certificerede laboratorier. Desuden sikrer vores fabriksproduktionskontrol, som auditeres løbende, at kunderne altid modtager produkter med egenskaber, som svarer til det, der er deklareret i henhold til CE-mærkningen.

Alle Chicago Metallic™ skinnesystemer og bærende komponenter er også CE-mærket med deklarering af de påkrævede værdier for reaktion ved brand, holdbarhed og bæreevne. Vores certificerede kvalitetssikringssystem sikrer, at de deklarerede produktegenskaber altid er pålidelige og ensartede.

Find os og vores partnere

search

Vælg kontakttype

Showing
Offices & Factories near you

rockfon