De mange hårde overflader i hjemmet giver ekko og øget støjniveau. Det er okay at stille krav til indeklimaet og akustikken i vores hjem og med den rigtige akustikløsning kan der nemt skabes en behagelig ro.
Læs mere i vores brochure Find forhandler Anbefalede produkterAkustik en afgørende rolle for at skabe et godt indemiljø, hvor vi trives og kan nyde familielivet med masser af aktiviteter.
Rockfons akustikløsninger til boliger er meget mere end god akustik. De passer ind i danske hjem med de flotte, hvide, matte overflader, som ikke tager opmærksomheden fra din indretning, og som neutralt passer ind i alle boligens rum på både skrå og vandrette flader.
Læs mere i vores brochure om, hvordan du kan forbedre akustikken i dit hjem.
Har man en gamer i hjemmet, bør man også medtænke støj fra gaming, når man taler om akustikløsninger til private hjem. Læs mere om lyddæmpning og gaming her.
Nedenfor er nogle smukke eksempler på, hvordan støjproblemer er blevet løst i private hjem ved at installere lyddæmpende akustikplader i loftet.
Det er ikke en svær beslutning at gøre noget ved indeklimaet og akustikken i ens bolig. Og det er faktisk lige så nemt at komme i gang.
Vi sælger desværre ikke vores akustiklofter direkte til private, men vi har sørget for, at du nemt kan købe dem nær dig. Vi samarbejder med forskellige trælaster og byggemarkeder, hvor du kan købe vores akustikplader til dine lofter og vægge.
Du kan enten kontakte din lokale trælast – eller tage i den nærmeste Bauhaus, som også er forhandlere af vores akustiklofter til private. Herunder kan du finde den Bauhaus, der er tættest på dig! Hos Bauhaus kan du både købe vores akustikplader online som Click & Collect og i butikkerne.
Akustikplader fra Rockfon består af en lydabsorberende kerne og en fleece på overfladen. Kernen er fremstillet af stenuld, som er baseret på en af naturens mest uudtømmelige ressourcer – vulkansk sten. Overfladen er en malet fleece og fås i forskellige kvaliteter og farver.
Vi anbefaler især to løsninger, da de giver den bedste lydforbedring i boliger. Rockfon Blanka har den hvideste farve, klasse A lydabsorption (den højeste), er antistatisk over for støv og kan støvsuges og aftørres med en fugtig klud. Rockfon Sonar har en flot klassisk hvid farve, klasse A lydabsorption (den højeste), og kan støvsuges for snavs.
Flere boligejere vælger at få installeret Rockfon Mono Acoustic, som er en puds, der sprøjtes på Rockfon akustikplader. Det giver en ubrudt hvid overflade med en fantastisk god akustik. Det kræver en certificeret installatør for at installere Rockfon Mono Acoustic.
I boliger anbefaler vi, at du opklæber Rockfon akustikplader direkte på dit eksisterende loft (uden ujævnheder). Oplimning bruges ofte i rum, hvor der ikke er højt til loftet som i boliger, og hvor akustikloftet skal eftermonteres.
Vi anbefaler, at du bruger Rockfon® SwiftFix™ (vandbaseret lim, 13 kg/spand), som fæstner både til beton og gips. Brug en tandspartel på 4-8 mm (afhængig af overfladen).
Det afhænger selvfølgelig af, hvor mange loftplader, der skal installeres. Ved mindre installationer, hvor loftpladerne skal oplimes på eksisterende loft, bør det ikke tage lang tid og kan klares på et par dage.
Der findes mange forskellige Rockfon akustikplader alt afhængig af dine behov og ønsker i forhold til design, overflade og farvevalg. Hvis du vælger at gøre det selv, skal du betale for akustikplader og tilbehør til at montere dem. Priserne kan du få oplyst hos din lokale trælast eller byggevarehus, hvor du også bestiller varerne.
Du kan også vælge at lade en tømrer installere loftet. Installationsprisen afhænger af underlaget, og hvor nemt det er at gå til opgaven. Det bedste er, at du får et tilbud fra din tømrer. På den måde får du lige præcis den løsning, som du bliver glad for.
De fleste trælaster såsom Stark, XL-byg, Bygma, Davidsen og byggevarecentre såsom Bauhaus forhandler et stort udvalg af Rockfon akustikplader.
Skulle der være midlertidig udsolgt, kan loftplader bestilles hjem med dag-til-dag levering.
I vores sortiment findes der flere forskellige overflader, som er udviklet til forskellig brug. Til boliger anbefaler vi bl.a. Rockfon Blanka, der har en flot hvid overflade og giver den bedste støjreduktion. Rockfon Blanka kan både støvsuges og afvaskes med en fugtig klud.
Loftfladen er den bedste flade til at absorbere støj, da det er det største areal du har til din rådighed. Vi anbefaler derfor, at du fokuserer på løsninger til loftet. Ved meget lange rum kan det også være nødvendigt at installere vægabsorbenter på væggene.