Nordfløjen phase ll - Rigshospitalet

Vores akustikplader er indbygget i Rigshospitalets nye tilbygning Nordfløjen. Projektets fase ll er udført med Rockfon Blanka, der med de stærke lysreflekterende egenskaber skaber et lyst og behageligt indeklima for patienter og ansatte på hospitalet.

Den nye tilbygning til Rigshospitalet, Nordfløjen, er indrettet med lyse og åbne rum, der er designet til at virke helende på patienterne. Her spiller lofterne en vigtig rolle, for udover at sikre en behagelig akustik i såvel mindre som større lokaler, reflekterer de dagslyset.

Lysreflekterende lofter løfter indeklimaet

Fase ll af Nordfløjens lofter er udstyret med Rockfon Blanka, der ikke mindst er særdeles velegnet til brug i hospitaler. Den valgte løsning giver de helt rette forudsætninger for at skabe et lyst, tiltalende og sundt indendørs miljø til gavn for såvel patienter og pårørende som de mange ansatte, der hver dag slår deres folder i bygningen.
"Lyset gør en positiv forskel for det psykiske arbejdsmiljø og hospitalsmiljøet, og derfor var de lysreflekterende egenskaber én af de afgørende faktorer for valget af akustiklofter. Udover at skabe et lyst miljø og understøtte en optimal refleksion af dagslyset, er produktet rengøringsvenligt og nemt at holde ved lige", fortæller Jesper Ulriksen, projektchef hos entreprenøren 5e Byg.

Fokus på såvel loftsudtryk som vedligehold

De akustiske og lysreflekterende egenskaber har nemlig ikke banet vejen alene. Også det visuelle udtryk og hensynet til drift og vedligehold har været vigtige parametre hos bygherre, og derfor sikrer den valgte løsning, at disse går op i en højere enhed. Vores konsulent Lars Hermansen uddyber:
"Valget faldt på en løsning med et synligt skinnesystem af hensyn til drift og vedligehold, men skinnerne er yderst diskrete, og resultatet er en flot finish, hvor de forskellige dele matcher godt ind i hinanden. Blanka-lofterne er valgt med vores Matt White-skinner, og alt i alt har det dermed været muligt at skabe et flot visuelt udtryk, der samtidig passer perfekt ind i Nordfløjen, fordi det er nemmere at vedligeholde og holde rent, pænt og funktionelt."

Direkte dialog gav tæt samarbejde

Ikke bare lofterne - men også samarbejdet - har hørt på skinner på hospitalsprojektet, der i kraft af den høje kompleksitet har krævet specialtilpassede løsninger undervejs. Det fortæller Jesper Ulriksen fra 5e byg og afrunder: "Det er af stor betydning i et projekt som dette, at der er god kemi mellem parterne, og det har bestemt været tilfældet i vores samarbejde med Rockfon, som har udvist stor forståelse for kundens behov. De stod desuden til rådighed for løbende dialog og sparring, og det resulterede i et tæt samarbejde."

Rigshospitalet Nordfløjen

Rigshospitalet Nordfløjen
Blegdamsvej 9, 2100 København
Danmark

Lyset gør en positiv forskel for det psykiske arbejdsmiljø og hospitalsmiljøet, og derfor var de lysreflekterende egenskaber én af de afgørende faktorer for valget af akustiklofter.

Jesper Ulriksen

Danmark
Projektchef, 5e Byg

Rigshospitalet Nordfløjen

Land:Copenhagen, Danmark
Produkter:Rockfon Blanka®
Dimension:600 x 600

Relaterede projekter