Fokus på godt indeklima

Der er med tiden kommet et stort fokus på godt indeklima, når man bygger eller renoverer huse. Og mange har fået øjnene op for vigtigheden af god akustik, og hvor stor en rolle det spiller for et godt indeklima – og derfor bliver lyddæmpende lofter mere og mere populære.

God akustik var desværre ikke en prioritet, dengang Simon og familien i Højby fik bygget hus. Og med en sammenbragt familie på 6 mennesker og 2 hunde, er der rigeligt med liv i huset. Familien kan godt lide at se film og høre musik – og en kombination af dét og mange mennesker og hunde, skabte hurtigt et lydniveau i den høje ende. Derfor besluttede familien sig for at prioritere godt indeklima og god akustik.

Fyldt op af gode oplevelser i stedet for dårlig lyd

Når familien fik gæster, og hundene begyndte at gø for at markere, at der kom nogen, så nåede støjen ud i alle afkroge af huset. Støjen skabte uro og manglende overskud, som gjorde, at familien havde mere travlt med at få ro i huset end at byde deres gæster velkommen.

Og når gæsterne atter tog hjem, kunne det nærmest være en befrielse. Simon forklarer, hvordan han altid stod tilbage og nød stilheden, når gæsterne var taget afsted, og man igen kunne høre sine egne tanker.

De hårde overflader i huset skabte nemlig et ekko, som gjorde, at lydene kom igen alt for mange gange – hvad end det var samtalen over middagsbordet, hundenes gøen, musik i radioen eller film i stuen. Og for at kunne blive hørt, endte det ofte med, at de talte højere og højere for at overdøve støjen – og det resulterede i en ond spiral, hvor lydniveauet bare steg til det uudholdelige, som endte med at opsluge den gode stemning.

Derfor var det et stort ønske for familien at skabe bedre indeklima med fokus på god lyd, så de ville kunne have besøg af gæster uden at blive ør i hovedet som naturlig efterfølge.

Dagligdagens støj ødelægger stemningen

Familien har været generet af den dårlige akustik på daglig basis, og ofte gik der ikke en dag, hvor de ikke tænkte over støjen og drømte sig til bedre akustik. Derfor havde familien et stort ønske om at få et loft, der kunne dæmpe lyden, men også generelt sikre en bedre lyd, så de lettere kunne høre musik, nyde en god film og tale med hinanden uden at ekko skulle sløre ord og skabe uforståelighed.

God akustik på arbejdet fremhæver dårlig akustik i hjemmet

Familien bemærkede særligt den dårlige akustik i hjemmet, når de havde en kontrast at sammenligne med, fx når de kom hjem fra arbejde.

Ved siden af deres private hjem har familien en dagpleje, her forklarer han, at de ligeledes har haft et problem med støj. Derfor opsatte de der lyddæmpende lofter, og det har forbedret indeklimaet og heraf akustikken gevaldigt. Men det resulterede også i, at Simon virkelig bemærkede den kontrast, der var mellem familiens støjende hjem og hans rolige arbejdsplads. Derfor besluttede familien, at de ville undersøge forskellige muligheder for lyddæmpende lofter til private hjem, nu hvor det havde fungeret så godt på arbejdspladsen.

Lyddæmpende lofter til private i flot design

Familien ville gerne have den samme ro i hjemmet, som de havde opnået i dagplejen – men de kunne ikke forene sig med designet.

Allerede dengang familien flyttede ind i huset for 15 år siden, ønskede de at gøre noget ved loftet. De havde et ønske om et plant, hvidt gipsloft, men det er ikke et ønske, de har ført ud i livet, da de ved, at den glatte og hårde overflade vil skabe endnu mere uro i deres hus end det nuværende trælisteloft – og de vil ikke kunne leve med den larm, et flot, hvidt gipsloft ville bringe med sig.

Familien fandt frem til hvide akustikplader fra Rockfon Blanka, som levede op til deres designmæssige krav – samtidig med at sikre god akustik. Dermed kunne familien opnå den ro, de ønskede, uden at gå på kompromis med deres designønsker om en hvid, glat loftflade – som ellers havde været et enten-eller-dilemma igennem en længere årrække.

privat hjem, Højby

Højby
Danmark

Vi er hverken gået på kompromis med akustik eller udseende – de hvide akustikplader opfylder vores ønsker om et glat, hvidt loft samtidig med at de skaber god akustik

Simon

Privat boligejer

Lette, hvide akustikplader

Familien var overrasket over, hvor let det var sætte det lyddæmpende loft op. Simon forklarer, at han blev imponeret over de hvide akustikplader og deres lette vægt – og hvor nemme de var at skære i, så de nemt kunne tilpasses til diverse installationer i loftet.

De hvide akustikplader er af modellen Rockfon Blanka. Det er et populært produkt grundet sin matte og glatte, hvide overflade, der udover at skabe god akustik også bidrager med høj lysrefleksion og lysdiffusion. Og endvidere med en smudsafvisende overflade. Så valget af dette loft er et stort skridt i retningen mod et bedre indeklima.

Det lyddæmpende loft lægger en dæmper på dagligdagens støj

Familien beretter om den helt utrolige forandring, de hvide akustikplader skaber. De fortæller med et smil på læben, hvordan det lyddæmpende loft sikrer, at lyden nu bliver i hvert sit rum, så det der sker i stuen, ikke generer i køkkenet og omvendt.

Støjniveauet er ikke længere en irritationsfaktor, som det førhen har været, og nu er det intet problem at sidde seks personer ved spisebordet, hvor snakken går. De kan lettere forstå hinanden, og ord drukner ikke længere i ekko, hvilket også har skabt bedre musik- og filmoplevelser for den filmglade familie.

Familiens råd til andre, der overvejer lyddæmpende loft til deres private hjem, er GØR DET! Simon forklarer, at mange overvejer at spare pengene på loftet, når der renoveres, men han slår fast af egen erfaring, at det ikke er værd at spare pengene for et billigere loft, for lyd spiller en stor rolle for et godt indeklima. De hvide akustikplader er det bedste, familien har gjort for deres hus, og det eneste, de har fortrudt er, at det ikke har sat det lyddæmpende loft op i deres private hjem noget før.

Det eneste vi fortryder er, at vi ikke har fået opsat lyddæmpende loft noget før!

Simon

Privat boligejer

Privat hjem, Højby

Land:Højby, Denmark
Produkter:Rockfon Blanka®
Kant:G
Dimension:1200 x 600