Hvorfor få akustiklofter i private hjem?

Familien havde i længere tid været generet af den støj, som hurtigt opstår i hjemmet. Når man er en børnefamilie, er lydniveauet ofte lidt for højt, og det har flere gange resulteret i, at de voksne har måtte ty til støjreducerende hovedtelefoner for at kunne få ro til hovedet.

Mette har endda forklaret, hvordan det var en lettelse, når børnene forlod middagsbordet for at lege på deres værelser. Så familien havde et klart ønske om at få bedre akustik i hjemmet, da det ville have stor betydning for hverdagen og familiehyggen.

Inspireret af naboens akustiklofter

Familien var på besøg hos en af naboerne en dag, da de bemærkede den særlige ro, der var tilstede. Når man oplever så tydelig en kontrast, så bliver man mere målrettet på at gøre noget ved problemet. Naboen havde samme hårde overflader som Mette og familien, men naboen havde ikke samme problemer med den rungende støj, som familien var vant til i deres eget hjem.

Grunden til at naboen ikke var plaget af støj, var fordi de havde akustiklofter opsat i hjemmet. Mette og familien var meget imponeret over den gode akustik og roen, som akustiklofterne bidragede med, men Mette var ikke helt forelsket i designet, når det drejer sig om akustiklofter til private hjem.

Akustiklofter til private hjem af fine, hvide akustikplader

Mette ønskede et stilrent, hvidt loft, så hun afskrev forskellige produkter, der brød for meget med designet. Når det drejer sig om akustiklofter til private hjem spiller designet en stor rolle, og derfor researchede Mette forskellige muligheder.

Valget faldt på Rockfon Blanka, som er et populært akustikloft. De hvide akustikplader glider designmæssigt ind som en integreret del af indretningsdesignet, og derfor er det et ideelt loft til private hjem, hvor designet er højt prioriteret.

Let montering af loftet

Familien var lidt bekymrede for opsætningen af akustikloftet, for gør-det-selv-lofter og andre gør-det-selv-projekter ender ofte med at være mere krævende end først antaget – og de bliver sjældent lige så flotte, som man havde forestillet sig. Og Mette ønskede selvfølgelig, at det valgte, hvide loft skulle opsættes så pænt og lige som muligt, så det mindst muligt brød med indretningsdesignet.

Der var dog intet hold i Mettes bekymringer, for hun synes, det var meget nemmere end forventet at montere akustikloftet. Familien havde i forvejen et gipsloft, som de ikke ønskede at gøre noget ved, og derfor valgte de en løsning med akustikplader til oplimning, så alt de skulle gøre blot var at lime de hvide akustikplader direkte på gipsloftet. Det krævede hverken meget tid eller teknisk snilde – og så svinede det heller ikke.

Akustikloftet redder familiehyggen

Familien kan godt lide at have besøg af andre familier, og det har førhen bidraget så meget til støjen, at man kunne blive helt ør i hovedet, og derfor har det været en lettelse, når gæsterne tog hjem. Og det er jo ikke en rar følelse at se frem til at sine gæster går – eller at børnene forlader middagsbordet til fordel for værelset, når det kunne være hyggeligere, hvis de blev.

Med det nye akustikloft er akustikken så meget bedre i hjemmet, at familiemiddage og larmende børn ikke er generende som tidligere. Det har givet mere ro, selv når der er besøg af andre børnefamilier – og det giver mere overskud til at være i nuet og nyde aftenen med gæsterne og børnene.

Mette har forklaret, at de støjreducerende hovedtelefoner er lagt på hylden, og at familien nu sagtens kan trives alle i samme rum på trods af legende børn og radio, der spiller musik. Udover at komplementere hverdagen, så komplementerer det flotte hvide loft indretningsstilen. Du kan se det på billederne herunder.

Mettes råd til andre i samme situation lyder:

Herlufmagle - Privat hjem

Herlufmagle
Danmark

Bare spring ud i det. Det er overraskende nemt at arbejde med akustikpladerne – og resultatet er fantastisk

Mette

Privat boligejer
Akustikloft:
Akustikloft:
Akustikloft:
Akustikloft:
Akustikloft:
Akustikloft:
Akustikloft:
Akustikloft:
Akustikloft:

Privat hjem, Herlufmagle

Land:Herlufmagle, Danmark
Dimension:600 x 600

Relaterede referenceprojekter