Genbrug i det cirkulære byggeri — Rationel anvendelse af råstoffer

At udnytte eksisterende materialer og produkter effektivt ved at genanvende og genbruge - at bevare værdien af produkter, materialer og ressourcer så længe som muligt - er en del af det cirkulære byggeri. Denne overgang er uden tvivl et væsentligt bidrag til byggeindustriens bestræbelser på at udvikle en bæredygtig, kulstoffattig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.

Råstoffer er afgørende for produktionen af en lang række varer og anvendelser, der anvendes i hverdagen. De findes i alle industrier i alle led af hele forsyningskæden. Derfor er de også afgørende for en stærk europæisk byggeindustri og betragtes som en vigtig byggesten for EU's vækst og konkurrenceevne.

I rapporten " Construction and Demolition Waste: challenges and opportunities in a circular economy" ^[1] "råmaterialer tages ikke ud af deres kredsløb, men forbliver i økonomien så længe som muligt gennem effektiv og intelligent anvendelse." ^[1] Produkter, der er ved at være udtjente, skal betragtes som ressourcer til et nyt kredsløb, mens tab og lagre af ubrugte materialer skal minimeres i hele værdikæden - så der skabes et lukket materialekredsløb.

Europas problem med bygge- og nedrivningsaffald i tal

Bygninger og bygningsdele er designet til at kunne tilpasses eller fjernes let og næsten uden nedrivning. Alligevel ved vi, at bygge- og nedrivningsfaserne i byggesektoren kan være en betydelig kilde til CO₂-emissioner og affaldsproduktion. Faktisk blev der i 2016 genereret ca. 374 millioner tons bygge- og nedrivningsaffald (C&DW) ^[2] , hvilket gør det til den største affaldsstrøm i EU målt i vægt.

Affaldsrammedirektivet 2008/98/EF havde som målsætning at genanvende 70 % af bygge- og nedrivningsaffaldet inden 2020. Selv om genanvendelsen af råmaterialer er høj - med et gennemsnit på 88 % i 2018 - er det imidlertid^[3]kun omkring 50 % af bygge- og anlægsaffaldet der i øjeblikket genanvendes og ofte downcyclet - trods nogle landes store indsats.^[4]

Det cirkulære byggeri har til formål at fremme en økonomi, der bevarer så meget af materialernes værdi som muligt i så lang tid som muligt. Det betyder, at mængden af genbrug eller genanvendelse ikke længere er det eneste mål: typen af genbrug og undgåelse af downcycling er afgørende. For at gå over til et cirkulært byggerier det nødvendigt med en indsats, der går ud over affaldshåndtering og forbedret genbrug, da alle produktets livscyklusfaser skal inddrages.

"Cirkulær økonomi-inspirerede tiltag i de indledende faser af en bygnings livscyklus kan påvirke håndteringen af bygningens affald på en gennemgribende måde.” ^[1]

Bygge- og anlægsbranchen tegner sig for 38 % af CO₂-emissionerne

Håndteringen af materialer er ansvarlig for to tredjedele af verdens drivhusgasemissioner, sagde OECD i Global Material Resources Outlook to 2060 rapport ^[6] og inden 2060 vil brugen af råstoffer blive fordoblet, hvilket vil få åbenlyse konsekvenser for CO₂ emissioner ^[6].

Som rapporteret af EASAC (European Academies Science Advisory Council) i Decarbonisation of buildings: for climate, health and jobs, bruger opførelse og vedligeholdelse af bygninger næsten halvdelen af alle de materialer, der indgår i den globale økonomi - og genererer omkring 25 % af alle drivhusgasemissioner.^[7]

På verdensplan udgør cementmaterialer mere end halvdelen af alle de materialer, vi bruger. Ifølge data fra Det Internationale Energiagentur ^[5] skyldes cementproduktion svimlende 2,2 milliarder tons_{CO2 -} hvilket svarer til ca. 7 % af verdens_{CO2-udledninger} - som følge af cementproduktion. For at fremstille cement brændes fossile brændstoffer eller affald for at overophede kalk i en ovn og producere calciumoxid - en kemisk proces, der resulterer i yderligere CO₂-emissionerne.

Desuden vil de materialer, der anvendes til byggeri, i 2050 medføre emissioner på 250 millioner tons_CO2 ^[1], hvis man fortsætter med at følge de nuværende procedurer i en lineær økonomi - brug af ressourcer, omdannelse af disse, forbrug af fremstillede varer og affald.

Og det er råvarerne og den måde, vi vælger at bruge dem på, der gør forskellen.

Hvorfor er genanvendelse af råstoffer af afgørende betydning for økonomien og miljøet?

Udvinding og forarbejdning af nye materialer kræver en masse energi og bruger kemikalier, der kan sive ud i økosystemet og forårsage alvorlige skader på det lokale miljø. Genbrug reducerer derimod behovet for minedrift og sparer energi, så det er både et billigere og mere miljøvenligt valg. Med andre ord kræver det mindre energi at bruge sekundære materialer i stedet for nye materialer.

For eksempel, selvom stål kun udgør 2 % af den samlede vægt af materialer, der bruges i bygninger, står det for 25 % af deres CO2-aftryk på grund af de emissioner, der er forbundet med dets udvinding og endelige fremstilling. ^[8] Genbrug eller genanvendelse af stål i stedet for at udvinde malmen kan reducere udledningen af drivhusgasser markant.

Forskerne beviste, at brugen af et ton genbrugt rustfrit stålskrot sparer 4,3 tons CO₂ i produktionen af rustfrit stål. Med kulstofstål er den gennemsnitlige besparelse ved at bruge et ton stålskrot 1,67 ton CO₂. Det betyder, at hvis du bruger et ton kulstofstålskrot som råmateriale i stedet for at bruge malm, spares der en mængde CO 2 svarende til udledningen af en gennemsnitlig bil med en benzinmotor i Tyskland kørt over en strækning på omkring 9.000 kilometer. Forskerholdet beregnede, at skrotningsbonussen er mellem 79 og 213 euro pr. ton kulstofstålskrot og endda mellem 158 og 502 euro pr. ton rustfrit stålskrot, der anvendes til fremstilling af stål. ^[9]

I nedenstående graf er der vist et scenarie på cirkulær økonomi, hvor CO₂ -emissioner fra byggematerialer kan reduceres med 53 % i millioner af tons CO2 i 2050.

Genbrug, Upcycling og Downcycling

Da det tegner sig for ca. 36 % af alt affald, der produceres i EU ^[10], er bygge- og nedrivningsaffald identificeret som et prioriteret område, hvor genanvendelse er et afgørende spørgsmål. Bygge- og nedrivningssektoren er også udfordret til at forbedre kvaliteten af sine produkter.

Vi bruger dog normalt udtrykket "genanvendelse" meget bredt; vi bruger udtrykket til at angive enhver aktivitet, der indebærer genvinding og genbrug af råmaterialer, som ellers ville blive sendt til deponering En sådan forenkling bør undgås: genanvendelse kan faktisk være en overordentlig kompleks proces.

Byggebranchen er notorisk fragmenteret. Desuden går man glip af muligheder for at lette genbrug og genanvendelse af materialer på grund af dårlig udformning og manglende oplysninger om en bygnings materialesammensætning. Hvis hver enkelt komponent havde et digitalt "pas", der klart definerede materialesammensætningen sammen med mulige genbrugsmuligheder, ville der være langt mindre sandsynlighed for at spilde materialer. I Amsterdam kunne man ved at forbedre genbruget af materialer i forbindelse med opførelsen af 70.000 nye lejligheder inden 2040 reducere affaldet med en halv million tons ^[11].

Genbrug bevarer materialerne til deres højest mulige værdi, idet der tages hensyn til investeret tid, penge, energi og kreativitet. Genbrug er dog ikke muligt for alle materialer, hvilket gør genbrugsinfrastruktur afgørende. Desuden reducerer brugen af genbrugte i stedet for nye materialer CO₂-emissionerne med 40-70 % ^[8]. For at udvikle markedet for sekundære materialer skal bygninger designes med genanvendelige, genanvendte og genbrugte råmaterialer. For at muliggøre disse aktiviteter skal der desuden udvikles en infrastruktur til genbrug og genanvendelse samt kvaliteten af sekundære materialer.

Gør affald til sekundære materialer af høj kvalitet

I et cirkulært byggesystemreturneres affald, der kan genbruges eller genanvendes, til økonomien. Sekundære materialer, der genbruges, kan udveksles og transporteres ligesom primære råmaterialer. På grund af affaldsregulering og transport over grænserne udgør de dog kun en lille del af de materialer, der anvendes i EU.

Det er af afgørende betydning at øge brugen af sekundære råmaterialer i byggebranchen og muliggøre en mere effektiv affaldshåndtering med lettere muligheder for genbrug og genanvendelse for at opnå en reel indførelse af cirkulære metoder i byggebranchen.

Hos Rockfon bruger vi stenuld som vores primære materiale. Det er et fuldt lukket kredsløb og kan genbruges flere gange uden at kvaliteten forringes. ROCKWOOL-fabrikkerne genbruger uldaffald til briketter, som vi bruger i vores fremstillingsproces. Dette reducerer mængden af nyproduceret sten, der er nødvendig. Vi genbruger også sekundære materialer fra andre industrier. På den måde fremstilles nye stenuldsprodukter af høj kvalitet med en høj procentdel genbrug.

Faktisk har ROCKWOOL Group genbrugt ca. 163.000 tons stenuldsaffald i 2020. og fra 29% til  64 % af vores produktsammensætning er fra genbrugsmaterialer, afhængigt af produktvalget Vi tilbyder vores kunder på mange europæiske markeder muligheden for at genbruge gamle loftplader af stenuld eller afskæringer fra installation. Vi har etableret partnerskaber i mange af de lande, vi opererer i, og vi kan støtte dig med din anmodning om genbrug.

___ 

Kilder:

1. ^{“Construction and Demolition Waste: Challenges and Opportunities in a Circular Economy.” 2020. n.d. Eionet Portal. 2020. https://www.eionet.europa.eu/etcs/etc-wmge/products/etc-reports/construction-and-demolition-waste-challenges-and-opportunities-in-a-circular-economy.}
2. ^{“Construction and Demolition Waste: Challenges and Opportunities in a Circular Economy — European Environment Agency.” 2020. n.d. European Environment Agency. 2020. https://www.eea.europa.eu/publications/construction-and-demolition-waste-challenges.}
3. ^{“EUR-Lex - 32008L0098 - EN - EUR-Lex.” 2018. Europa.eu. 2018. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=celex%3A32008L0098.}
4. ^{“Recovery rate of construction and demolition waste” 2022. Europa.eu. 2022. https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/cei_wm040/default/table?lang=en.}
5. ^{Bumanis, Girts, Aleksandrs Korjakins, and Diana Bajare. 2022. “Environmental Benefit of Alternative Binders in Construction Industry: Life Cycle Assessment.” Environments 9 (1): 6. https://doi.org/10.3390/environments9010006.}
6. ^{“Global Material Resources Outlook to 2060: Economic Drivers and Environmental Consequences | READ Online.” n.d. Oecd-Ilibrary.org. Accessed January 29, 2022. https://read.oecd-ilibrary.org/environment/global-material-resources-outlook-to-2060_9789264307452-en#page17.}
7. ^{“Decarbonisation of buildings: for climate, health and jobs.” n.d. The European Academies' Science Advisory Council. 2021. https://easac.eu/fileadmin/PDF_s/reports_statements/Decarb_of_Buildings/EASAC_Decarbonisation_of_Buildings_Web_publication030621.pdf.}
8. ^{“Building a World Free from Waste and Pollution.” n.d. Ellen MacArthur Foundation. https://ellenmacarthurfoundation.org/articles/building-a-world-free-from-waste-and-pollution.}
9. ^{Brunn, Michael. 2020. “Use of Steel Scrap Saves Billions in Climate and Environmental Costs.” RECYCLING Magazine. March 25, 2020. https://www.recycling-magazine.com/2020/03/25/use-of-steel-scrap-saves-billions-in-climate-and-environmental-costs/.}
10. ^{“Recycling of Secondary Raw Materials for a Sustainable Optimization of Construction Processes in Civil Engineering.” n.d. Ec.europa.eu. Accessed January 29, 2022. https://ec.europa.eu/growth/sectors/raw-materials/eip/raw-materials-commitment/recycling-secondary-raw-materials-sustainable-optimization-construction-processes-civil-engineering_en.}
11. ^{“Review of Completing the Picture: How the Circular Economy Tackles Climate Change.” 2019. Ellen MacArthur Foundation. https://circulareconomy.europa.eu/platform/sites/default/files/emf_completing_the_picture.pdf.}