Fremtidens kontorer og kontorbygninger

19 juni 2020

Hvordan vil fremtidens kontorlokaler se ud? Det ville vi gerne få dybere indblik i, så vi fik en god snak med Helle Nøhr Holmstrøm og Tiago Pereira, to arkitekter fra Schmidt Hammer Lassen (SHL) om deres vision for fremtidens kontorlokaler.

NA, MultiFlex Fibral Baffles 12x48, Kitchen, Office, Gensler Tampa Office, Gensler

Gensler kontor

Fremtidige tendenser i kontorbyggeri

Siden begyndelsen af marts 2020 har mange mennesker arbejdet hjemmefra på grund af COVID-19-pandemien. Dette har ført til en masse diskussioner omkring funktionen af et kontoret, og om arbejdspladsen og kontorbygninger vil ændre sig, som vi kender dem.

Det talte vi med Helle Nøhr Holmstrøm, Head of WorkPlace hos SHL og Tiago Pereira, partner hos SHL. Sammen diskuterede vi kontorrum og kontorbygninger, arbejdspladstendenser og materialestandarder samt renoverings- og nybyggeriets rolle.

Hvordan tror du at fremtidens kontordesign ser ud?

TP: Der er mange artikler, der belyser fremtidens kontor, og hvad der potentielt vil ske med især større virksomheder. Jeg tror, at fremtidens kontordesign vil være et samarbejdsmiljø, hvor folk mødes og deler faciliteterne.

Vi ser tendenser for collaborative spaces eller samarbejdsrum, lærings- og præstationsrum og hvor der skabes synergier mellem rummene. Vi skaber forskellige områder, der understøtter forskellige menneskelige funktioner. Når vi ser på kontoret, vil medarbejderne gerne være alene, men i en social sammenhæng, og jeg synes, det er nogle af de spændende ting, når man sammenligner kontorer med andre typer af bygninger som fx biblioteker. Hvad kan denne bygning, og som vi kan bruge i kontorarbejdspladsen? Vi forsøger at lære fra de forskellige bygningstypologier for at se, hvordan vi kan støtte disse almindelige og menneskelige helt grundlæggende behov, som vi har på en arbejdsdag.

HNH: [Kontorets fremtid] er et mix af mange ting. Vi har diskuteret dette og det er interessant at observere, at folk i højere grad mødes på kontoret for at samarbejde. Der vil være flere områder til at understøtte samarbejde og vidensdeling. Arbejder, der kræver koncentration, kan du udføre hjemmefra. Det kunne også gøres fra et hub et eller andet fysisk sted væk fra hovedkontoret, men tættere på hjemmet. Så i stedet for at placere alle faciliteter på et kontor, kan virksomheder vurdere, hvilke faciliteter der er fornuftige at placere tættere på medarbejderens hjem.

Men jeg tror, at diskussionen også handler om virksomhedskulturen. Vi ser ikke fremtidens kontor som enten-eller. Det skal rumme begge dele, fordi man kan skabe en bedre virksomhedskultur, når du er sammen med mennesker. Mange virksomheder har det at arbejde på distance gjort til en succes, fordi de allerede har skabt en stærk og sammenhængende virksomhedskultur. Så folk kan stadig nærme sig hinanden.

Hovedkontoret vil stadig spille en rolle. Det skal stadig ses som et stærkt omdrejningspunkt for at skabe en fælles kultur og støtte de sociale funktioner med respekt for hinanden. Vi er også nødt til at forstå, at vi som mennesker ikke kun arbejder for os selv, vi arbejder for et fælles formål. Fremtidens kontor kan variere fra virksomhed til virksomhed, men det er det, vi skal finde ud af med den enkelte virksomhed.

Vi ved dog, at når folk arbejder, har de brug for at løse problemer sammen, og mennesker foretrækker at løse problemer med mennesker, vi kan lide og kender, og som vi kommer godt overens med. Vi er nødt til at løse problemer med mennesker, som vi stoler på, og vi skal have et fysisk sted at opbygge den tillid.

TP: Empati og "at klikke" med mennesker sker typisk, når du møder nogen personligt. Du ser dem i øjnene, og der er dette menneskelige sociale aspekt, som kun personlige interaktioner giver. 

HNH: I de fleste tilfælde sker innovationen, når mennesker er sammen. Der er dem, der kan gøre det alene, men generelt opnår vi de bedste løsninger sammen. Det tror jeg, at virksomhederne gerne vil have, at det sker. Jeg synes, at Corona-tiden er et meget interessant eksperiment. Hvis vi ikke bruger den viden til forbedringer, tror jeg, det ville være en skam, fordi vi har momentum lige nu. Menneskers trivsel skal være omdrejningspunktet for vores tilgang til projekter er i centrum for, hvordan vi skal nærme os projekter, og vi ser en stor forståelse, der kommer fra dette, der virkelig kan gavne folk i det lange løb.

Tror du, at ideen om det traditionelle kontorlokale har ændret sig over tid?

HNH: Det traditionelle kontorlokale har allerede udviklet sig. Der har været et ønske om at opnå tillid og fleksibilitet, men det har været svært på grund af frygt for at påvirke produktiviteten.

TP: Jeg vil sige, at coronavirussen har fremskyndet en tendens. Hvad der muligvis har været på vej til at ske over ti år, er blevet fremskyndet til to år. Man kan også sige, at der var en meget positiv acceleration af trenden ""arbejde hvor som helst"". Nu ser vi måske medarbejdere sige til deres arbejdsgivere, at de ønsker højere grad af fleksibilitet, Det kan være at arbejdsgiveren genovervejer organisationen og stiller spørgsmålet ”hvordan kan vi arbejde anderledes og samtidig mere lykkeligt?”.
Hvis kontorlokaler bliver mere et samarbejdshub med potentielt færre medarbejdere dagligt, kan du så se, hvordan eksisterende kontorlokaler kan genbruges til andre formål?

TP: Da vi flyttede til vores nuværende kontor i Århus, blev vi kontaktet af en kok, der spurgte, om de kunne servicere vores kantine om dagen, og de om aftenen kørte en uafhængig restaurant. Det var en god idé, synes vi. Det viser, at man tænker ud over kontorets behov og tænker mere på behovene i samfundet. Hvis virksomheder kan se synergien, kan kontorbygninger være mere end bare et sted, hvor folk er fra 9.-17. Du kan ydermere dele udgifterne, hvilket er interessant for ejendomsejerne, idet faciliteterne bliver betalt for om aftenen.

HNH: Respekt er også et vigtigt element. Hvis du bor i et område, hvor der er kontorbygninger, som lukker kl. 17, har du sandsynligvis ikke en personlig holdning til den bygning. Hvis bygningen var en del af dit lokalområde med åbningstider om aftenen, eller du bruger bygningen, udvikler du et følelsesmæssigt forhold til bygningen. Det bliver en integreret del af, hvordan du ser, hvilket område du vil bo i og hvilke faciliteter du har i nærheden. Det får os til at føle os mere trygge og komfortable i vores nabolag.

Hvilke nye standarder tror du, at kontorlokaler skal rumme i fremtiden?

HNH: Vi ser bedre hygiejne og større renlighed på arbejdspladsen. Vi er nødt til at erkende, at når vi ikke sikrer ordentlig rengøring af vores arbejdspladser, er der risiko for spredning af baktier. Så jeg tror, det er noget, vi skal se på. Når du indretter et hospital, skal du bruge specielle slags materialer på grund af krav og specifikationer. Så dette er noget, vi måske også begynder at se på kontorer, men dog ikke til det samme strenge niveau. Der kan være en ny måde at se på materialer, der er nemme at rengøre, og i materialer, der er mere resistente overfor bakterier.

TP: Der er meget fokus på naturlige materialer. Jeg tror, at der er en helt ny tilgang til det naturlige materiale. Spørgsmål som materialesammensætning og deres oprindelse bliver vigtige? Jeg tror, at vi i fremtiden vil være mere fokus på indholdet af materialerne.

Vi mennesker deler vores skriveborde, og folk deler rum og kontorer, så alle materialer, der er lette at rengøre og har mere naturligt indhold, vil influere på materialevalget.

HNH: Jeg tror generelt, at vi vil se på vores eget kontor. Vi har mange papirer på vores skriveborde og mange ledninger under skrivebordet, så det er svært for rengøringen at udføre et ordentligt job. Dette er nogle ting, vi ser på.

Hvad tror du, renoveringens rolle er?

TP: Fra et økonomisk og bæredygtigt perspektiv bør vi overveje en mere adaptiv tilgang af genbrug og transformation af eksisterende bygninger samt færre nye bygninger. Det er næsten en no-brainer. Pandemien viste os også, at når der er en vilje, kan vi også forbedre andre tal, herunder udnyttelse af naturressourcer.

HNH: Vi elsker at konstruere nye bygninger, fordi vi lærer og forbedrer hver gang, men vi elsker også, når der allerede er et eksisterende rum, som du kan konvertere og forbedre. Begge opgaver er udfordringer. For eksempel kan nogle kunder have et lille budget, og det kræver, at vi finder nye, kreative ideer og tænker endnu skarpere.

En særlig tak til Helle Nøhr Holmstrøm og Tiago Pereira for at de tog sig tid til at tale med os.

NO, Lysgården, Trondheim, HUS Arkitekter, Office, Rockfon Multiflex Baffle, 300x2400, White
Video

Video

Lysgården, Kontorbygning i Trondheim