order-bucket

Et positivt bidrag til et rent og sundt miljø

Ordentlig hygiejne er ekstremt vigtig i en række forskellige typer rum. Grundig rengøring og desinficering af en bygnings overflader er en dokumenteret metode til begrænsning og forebyggelse af infektionsspredning. Det samme gælder materialernes evne til ikke at bidrage til spredning af mikroorganismer.

Vigtigheden af god hygiejne

Et byggemateriales overflade spiller en vigtig rolle i forhold til at begrænse spredningen af bakterier og infektioner. I mange sektorer stilles der derfor meget strenge sundhedsmæssige krav til de anvendte materialer. 

Ved materialevalget – især i rum, hvor det er vigtigt med regelmæssig rengøring og sterilisering – er det afgørende at evaluere, hvordan byggematerialerne vil påvirke miljøet i bygningen.  

Hvis der vælges byggematerialer, som ikke kan rengøres, eller som medvirker til spredning af mikroorganismer, kan det påvirke indeklimaet og bygningens brugere i betydelig grad. I hotel- og restaurationssektoren kan utilstrækkelig rengøring af køkkener medføre spredning af fødevarerelaterede bakterier. Sygehusinfektioner kan føre forlængede behandlingsforløb og genindlæggelser. Mellem 5 % og 30 % af patienterne får mindst én infektion, mens de er indlagt på sygehuset.    

Holdbar hygiejne

For at skabe et sikkert miljø skal byggematerialerne, herunder loftet, kunne holde til at blive rengjort og desinficeret, uden at det går ud over rummets visuelle design. Samtidig skal de ikke give grobund for mikroorganismer. 

5-30 % af patienterne får mindst én infektion, mens de er indlagt på sygehuset.
rockfon