Hvad er støjforurening, og hvordan reduceres den?

7. januar 2020

2020 er lydens år. Lyd spiller en afgørende rolle i vores liv. Men vi lever i en tid, hvor en stigende befolkningstæthed i byerne medfører en høj grad af støjforurening.

Stigende støjforurening i byerne

Livet i storbyens larm  

Lad os starte med at se på, hvor støjen kommer fra, og hvilken indflydelse den har. Hvis man bor i en storby, er det ikke usædvanligt at høre lyde på over 80 dB med jævne mellemrum. I dagtimerne kan det gennemsnitlige støjniveau i Mumbai og London ligge på 105 dB, mens det i Tokyo og Chicago let kan snige sig op på 95 dB.  En spørgeundersøgelse blandt indbyggere i EU har vist, at 80 % af svarpersonerne, i alt ca. 400 millioner mennesker, mente, at støj påvirker deres helbred, enten i nogen eller høj grad (WHO,2018). Trafik, offentlige transportmidler, arbejdspladser, maskiner, høj musik og elektronisk udstyr kan påvirke vores trivsel i meget høj grad.

Støjforurening er rent faktisk årsag til adskillige sundhedsproblemer såsom stress, angst og høretab. Især stress kan medføre forhøjet blodtryk og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Livet i en storby, hvor man konstant er omgivet af støj, påvirker vores sociale adfærd, med konsekvenser som social isolation og negative følelser som vrede og frustration til følge. Af ovenstående grunde er det vigtigt at være opmærksom på støjbelastningen og træffe foranstaltninger til en effektiv støjreduktion.

Når lyd bliver til støj

Hvis man skal kunne sætte ind over for støjforurening, er det vigtigt at have kendskab til de forskellige støjniveauer, der kan påvirke vores helbred og evnen til at arbejde og koncentrere os. Ud over dB-niveauet skal der også tages højde for støjeksponeringens varighed og hyppighed. Det vil sige, at en lyd, der i første omgang ikke opfattes som for høj, alligevel kan påvirke os psykisk og fysisk, hvis den står på over længere tid.

Hvilke decibelniveauer er farlige i vores hverdag? Først og fremmest skal det siges, at man i nogle undersøgelser har identificeret lyde på over 80 dB som årsag til aggressiv adfærd og lyde på over 140 dB som årsag til den første fase af fysisk smerte. En ambulancesirene frembringer f.eks. 120 dB, mens en ballon, der springer, frembringer 154 dB. Under alle omstændigheder betragtes et vækkeur, bytrafik og selv en hårtørrer som moderate høje lyde med et gennemsnit på 90 dB.

Hvordan reducerer vi støjforurening?

Sommetider er det ikke muligt at fjerne kilden til støjforureningen helt. Akustikløsninger såsom lydisolering eller lydabsorption er derfor den bedste måde at reducere og kontrollere uønsket støj på. Den britiske arbejdsmiljømyndighed Health and Safety Executive anbefaler bl.a., at man indarbejder elementer med lave støjemissioner i projekteringsfasen af et byggeri, og at støjende maskiner placeres uden for bestemte områder. Hvis man vælger lyddæmpende lofter som f.eks. akustikløsninger fra Rockfon for at reducere støjniveauet, kan det i betydelig grad:

  • øge trivslen hos bygningens brugere
  • øge produktiviteten på arbejdspladser
  • forbedre indlæringsevnen på skoler
  • fremskynde helbredelsen på sygehuse.

Hos Rockfon mener vi, at god akustik går hånd i hånd med bæredygtige produkter og unikt design. Reduceret støjforurening medfører således øget trivsel på flere forskellige planer. Kvalitetsmaterialerne i vores akustikløsninger og vores medarbejderes ekspertviden sikrer et komfortabelt miljø, hvor folk kan få ro til at skabe, fokusere, hvile, restituere og trives.

Kilde: Artiklen PUBLIC SILENCE af arkitektfirmaet Van Mourik 

 

Relateret indhold