Fugtmodstand
Hvad er problemet?
Loftplader, der ”bøjer ned”, er noget, man lægger mærke til – og det giver et negativt indtryk af rummet og bygningen. Stort set alle kender til en bygning, hvor de nedhængte lofter har brug for at blive renoveret. En af grundene er, at der er for meget luftfugtighed.
Luftfugtighed kan svække visse loftpladers struktur, hvilket gør, at de begynder at miste deres form på grund af deres egen vægt. Resultatet er, at loftet ikke længere ser harmonisk ud, og nogle af pladerne vil måske endda falde ud af skinnesystemet.
Temperaturændringer er en af de primære årsager til høj luftfugtighed. Luften kan indeholde en vis mængde damp, udtrykt i % - relativ luftfugtighed (RH). Hvis RH bliver 100 % vil dampen kondensere. I bygninger som er under opførelse, hvor byggematerialerne endnu ikke er tørre eller bygningen ikke er ”lukket” endnu, kan der opstå problemer med luftfugtigheden. På en skøn sommerdag kan temperaturen blive omkring 30° C om dagen, mens den om natten sagtens kan falde helt ned til 17° C, og dermed opstår der kondens.
I bygninger med våde miljøer, som svømmehaller og badeområder, men også køkkener, er luftfugtigheden som udgangspunkt naturligvis meget høj og kræver derfor særlig opmærksomhed.
Med CE-mærkningen (EN 13964) er der indført en målemetode, hvor loftpladers nedbøjning måles horisontalt under fugtige forhold. Nedbøjningen inddeles i klasser, med klasse 1 som den bedste klasse (mindst nedbøjning). Den målte nedbøjning må ikke overskride produktets spændvidde divideret med 500 – hvilket betyder, at en 600x600 mm loftplade ikke må nedbøje mere end 1,2 mm. Luftfugtigheden klassificeres fra A (laveste klasse – mindst luftfugtighed) til C (højeste klasse – højest luftfugtighed - i en ikke-korrosiv atmosfære). Testen udføres mens loftpladen bøjer under sin egen vægt (indikeret som 0N).
Rockfon produkter har høj fugtmodstand
De fleste Rockfon produkter i standardmål klassificeres som 1/C/0N. Det betyder, at Rockfons lofter er formstabile, selv når luftfugtigheden når helt op til 100 % RH. Eftersom luftfugtigheden i en bygning dermed ikke har nogen indflydelse på Rockfon loftplader, kan loftet installeres ved alle temperaturer fra 0° C til 40°C.
Dette betyder også, at der ikke er behov for akklimatisering af produkterne, og at det er muligt at installere Rockfon produkter selv på et meget tidligt stadie i byggeriet (når facaden endnu ikke er lukket) uden nogen risiko for nedbøjning af loftpladerne. Rockfon loftplader bevarer deres suveræne egenskaber selv i uregelmæssigt opvarmede og ikke-opvarmede rum.


