PRODUKTGENVEJ

NYHEDER

ALLE NYHEDER

DEN PERFEKTE FUSION AF FORM OG FUNKTION I ET PRISBELØNNET DESIGN

Ny version af det prisbelønnede designloft ROCKFON Blanka® Fusion®

Det populære produkt ROCKFON Fusion® relanceres nu i ny og forbedret udgave. Ikke mindst kan loftet nu monteres med vores nyeste skud på stammen ROCKFON Blanka®.

Se lyset på den lange bane

At ROCKFON Fusion nu fås med ROCKFON Blanka overflade giver en økonomisk fordel på den lange bane, samt mere rum at arbejde med for arkitekten.

ROCKFON Blanka har med sin unikke, ekstra-hvide overflade en enestående lysrefleksion og lysdiffusion. Med en L-værdi på 94+ får du en dokumenteret bedre udnyttelse af arbejdspladsen: Lyset trækkes længere ind i lokalet og ROCKFON Blanka giver dermed ekstra arbejdsplads, hvor en dagslysfaktor på minimum 2 % kan overholdes (se evt. BR15 for definition af dagslysfaktor).

Som arkitekt får du en bedre mulighed for udnyttelse af lyset i de åbne og brede kontorlandskaber, samtidig med at akustikken fortsat er helt i top pga. stenuldens unikke lydegenskaber.

Fusionen af form og funktion

ROCKFON Fusion er et topmoderne loft, som giver et udtryk, der emmer af eksklusiv loftsindretning. Et ekstra-hvidt designloft, som er udviklet med fokus på både æstetik og funktionalitet. Det har en helt unik identitet, som fremtræder roligt og stringent – der samtidig er en dynamisk leg med lange, rene linjer, som understreger retningen i ethvert lokale. Nøjagtigheden på skinnerne tilfører rummet en ekstra kvalitetsdimension og efterlader et loft med et eksklusivt, stringent look.

Ny optimeret version af ROCKFON Fusion

En lettere montage og dermed en mere økonomiske løsning er opnået ved at fjerne tværlisten, hvilket giver færre komponenter at installere og samtidig færre materialeomkostninger. Som beskrevet ovenfor kommer ROCKFON Fusion som noget nyt i to overfladevarianter – ROCKFON Fusion® Sonar® og ROCKFON Blanka Fusion. Overfladen på ROCKFON Blanka loftplader er retningsløs. Ved montering af disse reduceres derfor både installationstid og spild.

ROCKFON Fusion kan bygges sammen med de fleste kendte lys- og ventilationsarmaturer.

Du kan læse meget mere om ROCKFON Fusion og lade dig inspirere af billederne i den nye brochure.


Links


> ALLE NYHEDER
ALLE NYHEDER
Contact

Basket

Samples

    Documentation

      Place order